Farveplanterne sået

I dag har jeg sået en del af mine frø til farveplanter i små potter indenfor. Frosten er nemlig næsten af jorden nu…

Sidste år havde jeg held med at gro japansk indigo og vajd fra frø, som jeg forspirede indenfor, så det gør jeg igen med japansk indigo i år. Vajd springer jeg over i år, for japansk indigo gav langt mere farve. Desuden har jeg nogle vajd-planter fra sidste år, som ser ud til at komme fint igen i år, så jeg kan få blomster og frø.

Jeg forspirer også frø af vau og krap, og det har jeg ikke prøvet før. Vau-frøene ligner birkes, men det er altså en plante, som er nærmere i familie med kål og sennep. Den skulle have utroligt velduftende blomster andet år, så jeg håber at nå dertil!

seeds_txt

Krap-frøene er ret specielle, lidt kantede og klistede

madderseeds

Nu er de alle i deres små potter. Krap-frøene lige under jordoverfladen, frøene af vau og japansk indigo lige på jordoverfladen, for de skal have lys for at spire.

Save

Tagget , , , ,

8 tanker om “Farveplanterne sået

  1. Sjovt, jeg har aldrig hørt om at japansk indigo skal have lys for at spire. Jeg dækker dem altid – og de spirer også altid 🙂

    1. Hmm. Nu hvor du skriver det, så undrer det også mig! Det er http://www.wildcolours.co.uk der skriver, at de ikke må dækkes til, men jeg nu kan jeg selvfølgelig ikke finde den præcise underside igen. Jeg kan ikke huske om jeg dækkede mine til sidste år, men der spirede de i hvert fald fint. Når dine spirer godt under jorden, så må det jo være lige meget! 🙂

  2. Jeg havde egentlig opgivet at tage mig sammen, men når du kan så må jeg også hellere prøve (sætte til forspiring) 😀

    1. Ja, kom nu 🙂 Du har da et par uger tilbage til at tage dig sammen, sidste år såede jeg dem først lige i starten af maj, og det fungerede fint

  3. […] år syntes jeg nemlig, at jeg var alt for sent på den med min japanske indigo, som jeg såede d. 16. april. Mine noter er lidt sporadiske, men det virker til, at jeg lod dem gro inde i spiringspotter i en […]

  4. HNvordan ser de små vau-spirer egentlig ud?

    1. … glem det, et google-opslag på engelsk viste mig svaret … på dansk giver det ikke noget.

      1. Hej Charlotte
        Godt du fandt ud af det. Jeg har vist ikke noget billede af vau-spirer, som jeg husker dem er de bare sådan nogle helt almindelige små kim…. Og de seneste år er jeg gået over til at så dem direkte i stedet for forspiring, så jeg holder ikke så meget øje med dem
        Mange hilsener Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *