Det er frygteligt vanedannende at strikke striber. Her viser jeg en simpel teknik, der gør overgangen til næste stribe pænere, når man strikker rundt.
~
Jeg er i gang med at designe en lille pigekjole med multifarvede striber. Den har en vendt picotkant og er strikket oppefra og ned. Den første prøve er strikket i Fenris (100% uld, 450 m / 100 g) farvet med krap, indigo, vajd, japansk indigo, og en serie lilla farver, som er overfarvninger af cochenille og indigo.
For at få et pænt farveskift mellem striberne (selv om det sker på ryggen) har jeg brugt denne teknik:
Efter skiftet til en ny farve strikker jeg en hel runde med den, og fjerner så rundemarkøren.
Den første maske, der blev strikket med den nye farve sidder nu yderst på venstre pind – det er den maske, man skulle lige til at strikke. Jeg sætter så venstre pind igennem masken nedenunder udefra, uden at slippe den maske der er strikket i den. Jeg har nu to masker på pinden, og de har forskellige farver:
De to masker med forskellig farve strikkes nu sammen, og rundemarkøren sættes i igen. Rundens skift er altså flyttet en maske til venstre, men det er ligegyldigt når bare man tager højde for det.
Resultatet ser sådan her ud:
Ikke perfekt, men en stor forbedring i forhold til, hvis man bare skiftede farve helt normalt.
Det er svært at forst, synes jeg. Er det her rigtigt: Når du når til den 1. maske, du strikkede med den nye farve, hiver du ligesom masken nedenunder op på pinden og strikker dernæst de to sammen?
Øv, det er ikke meningen at det skal være svært at forstå 🙁 Det er præcis som du beskriver det. Jeg tager bare pinden igennem masken nedenunder og strikker dem så sammen.
Det er mit hoved, der er mere til at se den slags i virkeligheden end til at læse om dem. Jeg kan kun med stort besvær følge en almindelig opskrift – men godt skrive én – underlige Uglemor 😉
Nej, det er ikke spor underligt 🙂
Jeg har også tit svært ved at følge opskrifter. Eller gider det i hvert fald ikke rigtig… Det er meget nemmere at strikke fra fantasien, når man lige kan se for sig hvordan det skal være. Og så når man kan se noget for sig, som der ikke er et mønster til i forvejen, så ser man sig vist aldrig tilbage 🙂
Min undtagelse er lige mønstre, som virkelig forklarer en teknik, jeg ikke kendte i forvejen. Men de mønstre er ret sjældne. Den eneste jeg lige kan tænke på sådan på stående fod som er god til at skrive de mønstre er Ewelina Murach.
[…] nogen tid siden viste jeg billeder af denne stribede pigekjole (mønsteret er stadig ikke færdigt, men det skal nok […]
[…] Læs dette indlæg på dansk […]