GRADIENT-HUE

Jeg er helt optaget af at strikke huer for tiden! Så snart denne hue var færdig var den næste på pindene. Mønsteret, “hue 1” fra Nordiske Masker af Lone Gissel og Tine Rousing, får min hjerne til at svirre med den ene farvesammensætning efter den anden.

hatfromside
Hue 1 med plantefarvet gradient

Jeg har snydt en smule og ikke kun brugt plantefarvede garner til projektet: den sorte baggrund består af lidt forskelligt fra lageret.

FACTS – GRADIENT-HUE

Mønster “hue 1” af Lone Gissel og Tine Rousing, Nordiske Masker

Garn Supersoft 100 % uld 575 m / 100 g, plantefarvet + sort garn fra lageret

Pind 4,5 mm

Farver Ligusterbær (fra vores have, vinter) Indigo + rejnfan (købt + indsamlet i vejkanten, sommer) Tagrørsblomster på gråt garn (indsamlet ved kysten, sommer) Røllike (indsamlet i vejkanten, sommer) Blandet lav (samlet i skoven – det var nogle stumper som jeg ikke kunne artsbestemme og til sidst bare fejede ned i en farvegryde) Parmelia sulcata (lav, samlet i skoven) Brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii, samlet i skoven, efterår)

Konklusion Elsker den – formen, farverne, ræve-pom pom’en.

Man hører ofte folk sige, at alle plantefarver vil passe sammen, og jeg er meget enig i det udsagn. Det tog noget tid at line farver op så de dannede den helt rigtige gradient, men de var ikke så svære at finde i min store kurv med garn.

En anden observation: Jeg tror, at plantefarvning er den ultimative form for garnturisme. Når jeg kigger på huen og dens farver bliver jeg øjeblikkeligt taget tilbage til de landskaber, hvor jeg samlede planterne. Ikke lige ligusterbærrene fra haven, men alle de andre dejlige steder vi gik i løbet af sommermånederne 2014. For eksempel er tagrørsblomsterne plukket på vores sommerferie i Sønderjylland og jeg prøvede for sjov at finde de præcise koordinater på kortet. Det lykkedes! De præcise koordinater er 54.894576, 9.626491 og man kan endda se tagrørene når man zoomer helt ind på kortet. Det er lige ved en lille bitte havn hvor man kan stå på gangbroen og se krabberne løbe hen ad bunden. Lige over vandet kan man se Tyskland. Tænk, alt det båret i en hue i form af en stribe af gulgrønt garn!

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *