KILEN

Kilen er et superlet sjal i retstrikning. Den lange, smalle kileform er sjov at strikke og gør sjalet perfekt at vikle et par gange om halsen.

Jeg ved godt, at mange af mine strikkemønstre er lidt tekniske.

I stedet for en almindelig opslagning bruger jeg tit en midlertidig opslagning, fordi det kan give meget bedre resultater i bestemte tilfælde.

Og til mine Vindauga-tæpper, både det i stor størrelse og Vindauga Baby, bruger jeg maskesting til at samle panelerne, for det giver et perfekt resultat. Her har jeg dog bøjet mig og skrevet mønsteret til babytæppet om, så det også har en lettere version hvor man bruger en 3-pinde aflukning i stedet for maskesting, men min personlige preference er klart maskestingene!

Men denne gang er det altså lykkedes mig at lave et mønster som IKKE ER SVÆRT!

Kilen er strikket sidelæns fra den ene spids, hvor man begynder med 2 masker, der er slået op med en helt almindelig opslagning. Det meste af sjalet består af 2 pinde. På den ene tager man en maske ud i begyndelsen af pinden og en ind i slutningen. På den anden pind tager man en maske ud i slutningen af pinden. Det er såmænd det hele. Og det giver kileformen, hvor strikkeretningen ligger skråt.

Sjalet her er strikket af 2 nøgler Bestla silke-merino, som er farvet med rejnfan og indigo, en farve man skulle tro jeg havde skræddersyet til min rødhårede søster (rødhårede der læser dette: grøn, blå, turkis. Det er jeres venner. Prøv om I kan glemme pink, babylyserød, rød, lilla. De farver er ikke jeres venner).

Mønsteret til kilen er gratis, og man kan se det lige her:

SE BESTLA I WEBSHOPPEN:


Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.