PLANLÆGGER MIN FARVEHAVE

Selv om jeg har lavet nogle forsøg på at dyrke farveplanter, som ikke gav nogen succes, så er jeg fast besluttet på at prøve igen i år. Men det er altid godt at have en plan B, og det er min søster.

Sidste år dyrkede hun Coreopsis/skønhedsøje, og hun farver ikke selv, så hun gav mig de tørrede planter. Jeg smed dem i farvegryden med et 10-grams testnøgle, for der var ikke så meget tørret plante.

Alunbejdset uld og tørret skønhedsøje

Men det var bare det første fed garn af mange. I sidste ende farvede den lille mængde tørrede skønhedsøje i billedet 6 testnøgler eller 60 g uld i en række orange toner.

Orange med skønhedsøje – Coreopsis tinctoria

FACTS – SKØNHEDSØJE/COREOPSIS

Bejdsning 10 % alun

Vand vandhane

Garn Supersoft 575 m / 100 g

Garn:Farveemne Ca. 1:1 tørret plante, men jeg kunne godt have brugt mindre mængde

Konklusion Rigtig god farveplante, indeholder en masse farve

Jeg håber, hun dyrker mere i år – efter at have googlet rundt fandt jeg ud af, at nogle skønhedsøjer er sommerblomster (1-årige) og andre er stauder, og nogle er sommerblomster som selvsår meget let, men jeg ved ikke hvilken slags min søster dyrkede. Så jeg vil også prøve. Jeg har bestilt frø fra www.wildcolours.co.uk (se sendte samme dag, og frøene landede i min postkasse i Danmark 3 dage senere). Det er vajd, japansk indigo, skønhedsøje og farvevisse.

Frø af farveplanter

Og dette er hvad jeg har tænkt mig at gøre:

  • Japansk indigo – jeg har læst flere steder at frøene skal forspires inden døre. Hvornår kommer an på, hvem man spørger, alt fra 8 til 2 uger før sidste frost. Her i Danmark er 2-3 uger før sidste risiko for frost begyndelsen af maj, så det er min plan
  • Vajd – jeg har prøvet at så vajd udenfor før hvor den ikke spirede. Oplysningerne på nettet er meget blandede – nogle siger forspires inde, andre siger så udenfor. Denne gang vil jeg så dem udenfor i marts. Vi er flyttet siden jeg sidst prøvede, og den gamle have var meget kold og vindomsust, så måske duer det denne gang
  • Skønhedsøje – har læst at de kan sås direkte i det tidlige forår, så det er nok marts-april i Danmark
  • Farvevisse – et sted står der at de kan sås udenfor om efteråret, men et andet at man kan gøre det i februar. Nu er det februar og mine frø er lige kommet, så jeg prøver at så dem nu. Flere er enige om at man skal lægge frøene i varmt vand natten over eller i 24 timer før de sås. Derefter så dem udenfor i potter – farvevisse er kuldekimer og frøene skal have en kold og fugtig periode for at bryde dvalen.

Save

Save

Save

Save

Tagget , , , , ,

2 tanker om “PLANLÆGGER MIN FARVEHAVE

  1. […] Så har jeg også haft en række skønhedsøje (Coreopsis tinctoria), som jeg tidligere har fået flotte orange farver ud af. […]

  2. […] Så har jeg også haft en række skønhedsøje (Coreopsis tinctoria), som jeg tidligere har fået flotte orange farver ud af. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *